Modtagelse |
|  |
Ansvaret for leverede elementer fra Total Døre & Vinduer overgår til kunden, så snart elementerne har passeret vognkanten. Ved levering stiller du mandskab til rådighed idet der kan være element størrelser/ mængde som kræver en hånd. Ved modtagelse bør du straks kontrollere, at forsendelsen er uden umiddelbart synlige skader, og at antallet på følgeseddel svarer til det leverede. Eventuelle skader og/eller mangler skal anføres på transportørens kopi af følgeseddel eller fragtbrev samt hurtigst muligt reklameres til Total på tlf. 65975400
Hvis du ikke kan være til stede ved levering, kan varerne efter forudgående aftale med Total,s kørselsafdelingen – blive aflæsset ved vognkant på din risiko og anses så for leveret uden fejl og mangler.
En evt. skade som først kan konstateres efter udpakning betegnes ikke som værende transportskade men en pakke- eller produktskade. I dette tilfælde skal reklamationen være modtaget hos Total senest 5 arbejdsdage efter leveringsdatoen.
Der må ikke disponeres over beskadigede varer uden forudgående aftale med Total Døre & Vinduer A/S
Overholdes ovenstående ikke, må vi desværre afvise reklamationen.
Tilfredsstillende opbevaring på plant underlag
Opbevaring af elementer
Det er vigtigt at døre og vinduer bliver opbevaret korrekt indtil de monteres, ellers bortfalder produktgarantien.
Efter leveringen skal elementerne opbevares på et plant tørt underlag (bedst indendørs) Opbevares elementerne udendørs, må det kun foregå i kortere tidsrum, pallernes top og sider skal afdækkes med vandtætte presenninger, som er fastgjort forsvarligt af hensyn til blæsevejr. Luft skal kunne cirkulere under pallen.
Produktskader opstået på grund af ukorrekt opbevaring dækkes ikke af produktgarantien.
|