Viden om træ

Træ er naturens eget materiale og har igennem århundrede været det foretrukne byggemateriale til gavn for miljøet. Det træ, vi bruger til produktionen af energimærkede vinduer og døre, kommer fra de nordiske skove, hvor genplantning er sat i system. Her bliver der plantet flere træer, end der bliver fældet.

Træets kvalitet
Ingen vinduer og døre er bedre end det råtræ, de er lavet af. Det kernefyr, vi anvender, kommer fra Nordens største værker, som er garant for den kvalitet og dyrkningsproces, vi vægter højt:

  • Langsomt voksende træer
  • Stor kerneandel
  • Styret fugtighedsproces
  • Leveringssikkerhed
  • Bæredygtigt skovbrug.

For at opnå den bedste formstabilitet og kvalitet anvender vi kun fingerskarret træ i alle produkter. Formålet er at reducere forekomsten af knaster og skader i træet for senere at undgå gule skjolder og harpiksudtræk. Gennem fingerskarringen og limprocessen opnår vi et mere formstabilt produkt uden større krumninger.

Naturlig beskyttelse og imprægnering med kernetræ
Via et seriøst samhandelsarbejde med vores leverandører har vi opbygget en kerneandel på fyrtræets udadvendte dele på 95 - 100 %. Det særlige ved kernetræ er, at det er selvimprægnerende og på den måde langt mere holdbart end det yderste trælag i træstammen. Resultatet har vi opnået ved løbende interne kontrol og Vinduesindustriens egne målinger ved uanmeldte fabriksbesøg.

Under produktionsforløbet af råmaterialet sørger et befugtningsanlæg for ensartet luftfugtighed. Det betyder, at træet konstant beholder samme fugtighed til gavn for det færdige produkt.

Udformning af karme og rammer
Karme og rammer er konstrueret med 7 grader skrå bund false. Det gælder såvel træ som træ og aluminiums produkter. For de færdige døre og vinduer er det af afgørende betydning, at regnvand ikke opsuges, men i stedet bliver ledt hurtigt væk fra træet. Der ud over forsegler vi altid hjørnesamlingerne i karmene, så vi undgår vandindtrængning. Det helt unikke er at vi forsegler alle hjørnesamlinger i både vindues og dørrammer, for at sikrer en længere holdbar.

Lister med lang levetid
Vores top- og sideglaslister til træprodukter er lavet af sibirisk lærketræ, som er særligt robust over for angreb af råd og svamp. Glaslisterne er fastgjorte med skjult sømning – en håndværksmæssig procedure, der sikrer, at der ikke trænger vand ind i træet gennem blottede huller fra søm.

Sammen med 3 en lags overfladebehandling sørger vi for, at du altid får et produkt, der er yderst velegnet til det danske klima.

Total Døre & Vinduer - Fiskeløkken 10 - 5330 Munkebo - Tlf.: 65 97 54 00 - Fax: 65 97 59 49 - Email: info@total-vinduer.dk
XS
SM
MD
LG